Interview med Kirill Kabanov #7
Hvorfra fik du din hockeyopdragelse?
Jeg begyndte at spille som 4-årig i min hjemby Moskva – i Spartak Moskva.
Hvorfor ishockey?
Min storebror på 11 gik til ishockey, og så begyndte jeg også. Mens jeg voksede op, prøvede jeg meget andet også fx fodbold og akrobatik for at forbedre koordinering, atletik og løb, men det var min drøm at blive ishockeyspiller.
Jeg vil arbejde for at “steppe mit spil op i år og hjælpe holdet til at vinde ligaen. Det at være en god holdkammerat betyder meget for mig. Det er nogle herlige fyre, jeg spiller med.
Jeg har det rigtig godt her, og føler mig hjemme.
Det er en stor fordel, at alle taler engelsk, det gør det nemt, så kan alle forstå mig.
Du taler godt engelsk, hvorfor?Det er, fordi jeg har spillet i USA/Canada i næsten 7 år, men jeg havde også engelsk i skolen. Men det blev rigtig godt af at være “over there” så længe.
Hvorfor kom du til Aalborg? De sidste to sæsoner var ret problematiske, jeg spillede ikke meget og var skadet. Brandon Reid ringede til mig og spurgte, om jeg ville starte karriere, og jeg sagde : “ja,” “Jamen så kom og spil hos os, det gør vi sammen så,“ sagde han.
Jeg er meget taknemmelig for hans tillid, fordi jeg havde ikke spillet i lang tid, ni måneder.
Det tog noget tid at komme op i speed og blive bedre, og Brandon har hjulpet mig meget.
Kendte du nogen på holdet inden, du kom hertil?
Ja jeg har spillet med Morin i Shawinigan Cataractes og vundet M-cuppen i 2012, hvilket er meget stort i Canada. Da jeg kom her, hjalp han mig meget.
Vi havde nogle gode år sammen og forhåbentlig, kan vi gøre det godt her også.
Hvordan er det så at bo i Aalborg?
Jeg bor i Aalborg by, og Aalborg pirates besluttede at finde et sted til os, fordi jeg også har kone og barn, så de kan besøge os. Min kone har været her allerede, og kommer snart tilbage sammen med min søn.
Det er en dejlig by, og menneskene er venlige. Det er nemt at komme rundt – der er ikke den voldsomme trafik, som vi har derhjemme i Moskva. Vi hygger os her.
Din største ishockey oplevelse?
Der var et par gange, hvor jeg var med på landsholdssamling. Jeg kom ikke med på holdet, men det var spændende at være med, og jeg er glad for, at jeg kunne gøre forsøget.
Men den største oplevelse var dengang, jeg var med til at vinde Memorial cup i 2012, det var cool. Folk i Canada elsker ishockey, hele byen festede – det var fantastisk.
Hvad forventer du af dig selv og holdet denne sæson?
Jeg arbejder hårdt for at komme tilbage i topform. Jeg vil være på et vinderhold og vil hjælpe holdet med at vinde. Jeg er lidt ligeglad med, hvor mange point jeg laver, det vigtigste er, at jeg er en god holdspiller. Jeg er en offensiv spiller og vil hjælpe holdet mest der. Mit mål er at hjælpe holdet til at vinde pokalen.
De ti hurtige
- Civilstand: Jeg er gift
- Bedste film eller serie: Game of Thrones, Suits og mange flere.
- Læser du bøger? Ja, jeg læser gerne historiske bøger. Jeg vil studere historie, når jeg er færdig med ishockey.
- Fritidsinteresser: Ser tv-shows. Slappe af med familien, går gerne tur med knægten, laver mad og forbereder mig til kampene
- Livret? Jeg er ikke kræsen, så jeg spiser alt. Ej selvfølgelig ikke hunde og lignende (sagt med et smil), men normal mad.
- Hvilken musik lytter du til? Rock, indie. Sådan noget som Coldplay, The Killers m.fl.
- Beskriv dig selv med få ord: Family guy, – altså ikke den bitre Griffin i serien Family Guy.
- Hvorfor spiller du med nr. 7? Som barn spillede jeg med nummer 17, senere har jeg spillet med nummer 7, og det var en god tid, så jeg forsøger altid at have et spillernummer med et 7-tal.
- Har du ritualer i forbindelse med en kamp? Ja, jeg spiser og sover.
- Hvad synes du om fansene i Aalborg? De er alle tiders, men der må gerne komme endnu flere i hallen. Måske skulle vi gøre mere reklame for sporten. Det er sjovest med mange mennesker på lægterne.