Interview med #17 Victor Panelin-Borg 11. september 2017
Hvorfra fik du din hockeyopdragelse?
Jeg startede ung på kunstskøjteskole, for at jeg kunne lære at stå på skøjter, jeg var 3-4 år dengang.
Derefter startede jeg med ishockey , som femårig i Ängelholm. Siden har jeg hele tiden spillet i Rögle indtil jeg kom til Aalborg første gang i sæsonen 2013-14. Så det er der, jeg har fået min hockeyopdragelse.
Siden den sæson var jeg en lidt omkring Norge og Østrig inden jeg kom tilbage til Pirates.
Hvorfor ishockey?
Der findes mange slags sport i Sverige, det er et godt sportsland. Men der hvor jeg er opvokset, lever hele byen for ishockey. Derfor var det fra start en stor interesse. Min morfar og forældre var vældigt interesseret i sporten, derfor blev det helt naturligt ishockey.
Du har også en bror som spiller ishockey, ikke?
Jo, han spiller ishockey og gør det godt, han er fire år yngre end mig, og han har også spillet i Rögle. Han har derefter prøvet lykken i Canada i to år, og nu studerer han på college og spiller ishockey der.
Det er lidt svært at ens lillebror bor så langt væk, men han var på besøg her inden sæsonen gik i gang, det var rart at have lidt kvalitetstid med ham.
Hvorfor skiftede du fra Rögle til Aalborg?
Det sidste år skete der meget, vi røg ud af SHL, og jeg valgte at skrive en ny kontrakt. Jeg fik ikke rigtig den udvikling, som jeg ville. Derfor valgte jeg at bryde kontrakten for at prøve at spille i udlandet.
Så kom Aalborg frem i billedet og det lød som en spændende mulighed.
Kendte du nogen fra klubben?
Nej det gjorde jeg ikke, jeg husker stadig, at der var vældigt meget sne den dag, hvor jeg skulle rejse. Det var en lang rejse fra Ängelholm. Jeg havde været i Danmark flere gange som barn, men ikke som voksen.
Men jeg trivedes her lige med det samme, og det var også det, som gjorde, at jeg vendte tilbage igen.
Du kom tilbage igen i sidste sæson, og så gik der lang tid, inden du forlængede – hvorfor?
Det er fordi, jeg vil gerne spille på det højeste niveau, som jeg kan. Det er det, som driver mig frem, og jeg forsøger at blive en bedre hockeyspiller hver dag. Jeg sigter lidt højere, men der var ikke et team, eller noget, som var interessant.
Og jeg kunne mærke, at det skulle være det helt rigtige, hvis jeg skulle skifte – så skulle det være 100 % rigtigt. Det kom ikke frem hverken for mig eller min kæreste, så vi besluttede at blive en sæson mere i Aalborg.
Vi trives godt i byen.
Hvad forventer du dig af sæsonen?
Jeg forventer, at vi skal have en bedre sæson end sidste år, og at fremfor alt at vi skal spille hockey længe ind mod sommeren end vi gjorde. Vi havde for meget fokus på at blive nummer et i grundspillet, og så fik vi en dårlig playoff.
Så forhåbningen ligger på at spille det bedste hockey i slutspillet i marts/april.
Hvad synes du om det nye team?
Det virker til at blive rigtig godt, det er positive spillere allesammen, som er kommet til. Vi var en stærk gruppe sidste år, men som ishockey fungerer, så er der kommet nye. De er super herlige og gode både på isen og udenfor isen. Allerede nu er vi blevet en tæt gruppe og det vokser mere i løbet af sæsonen også. Det er jeg frem til.
De ti hurtige
- Civilstand:
Jeg har en kæreste. - Bedste film eller serie:
Jeg ser mest serier, på det sidste har jeg set Prison Break. - Læser du bøger, og hvilke?
Jeg læser mest om sommeren, mest krimier. - Fritidsinteresser:
Det er mest bare at slappe af og være sammen med familie og venner, for mig er det det bedste, og det sætter jeg meget pris på. - Livret?
Jeg kan næsten lide alt mad, men en burger og pommesfrites er rigtig godt. - Hvilken musik lytter du til?
Det er meget blandet. Jeg er ikke så meget til partymusik, jeg høre hellere noget som er lidt mere stille. - Beskriv dig selv med få ord:
Jeg er rolig, ligetil og gør helhjertet og 100 % ind i det, jeg laver. - Hvorfor spiller du med nr. 17?
Fordi det var mit første nummer, som jeg spillede med i Rögle, da jeg var lille, og der var en del profiler på Rögles hold, som spillede med nr. 17, derfor tror jeg, at jeg har beholdt nummeret. - Har du ritualer i forbindelse med en kamp?
Jo lidt er der – jeg spiser i rigtig tid før en kamp og laver den samme opvarmning office og på isen. Jeg binder også venstre skøjte først, men det er det. - Har du et sportshold eller en person, som du følger?
Nej, jeg ser ikke så meget sport, men det er cool at følge vennerne i de klubber, som de spiller i, men jeg har ikke et specifikt hold, som jeg følger.
Med hensyn til en person, som jeg ser op til, så var jeg jo startet som forward i min hockeykarriere, og der var Mats Sundin det store idol. Men senere havde vi en back, Kenny Jönsson, som senere blev min træner. Han var en fantastisk hockeyspiller, og ham lagde vi juniorspillere mærke til. Han var god, så ham kunne vi lære af.