Skip to content

REKOM, Thisted Bryghus og Aalborg Pirates Support lancerer Fan-øl

REKOM, Thisted Bryghus og Aalborg Pirates Support lancerer Fan-øl.

Det er fanklubben Aalborg Pirates Support, der er gået sammen med Thisted Bryghus og REKOM Aalborg der ejer en række barer og natklubber i Gaden.

Øllen blev lanceret ved et arrangement på Heidi’s Bier Bar i aftes, og det er perfekt timing forud det store ishockey-event i Gigantium i weekenden.

Her mødes fire af landets stærkeste mandskaber i direkte dueller om pokaltitlen.

Final4 er et finale-stævne i pokalturneringen, og der bliver fest og farver i Bentax Isarena både fredag og lørdag.

Vil støtte lokalsporten

Den særlige fanøl kan købes på Heidi’s Bier Bar, Café Guldhornene, Den Nordjyske Ambassade og Sprutten.

“Vi ønsker at stå sammen om at støtte lokalsporten og de mange frivillige i fanklubben, der er med til at skabe en god stemning ude i Bentax Isarena.

Øllen er lavet i samarbejde med Thisted Bryghus og fanklubben, som har budt ind med idéer og design.

I forlængelse af vores nye samarbejde har vi desuden aftalt, at en del af indtægterne ved salget af øllen vil gå til tifoer, eller andet der kan være med til at skabe en endnu bedre stemninger under kampene.

Hvordan det udformes er op til fanklubben, det blander vi os ikke i. Vi ønsker blot, at være med til at skabe en endnu bedre fest på Danmarks fedeste hjemmebane,” siger Kristoffer Storm, head of marketing hos REKOM Aalborg.

Back To Top