Referat fra medlemsmøde 25/9 – 2016
Der deltog 12 medlemmer samt 3 repræsentanter for Pirates Support (Tina Thinggaard, Laila Lund og Jørgen Nørgaard)
Fra Aalborg Pirates deltog Head Coach Brandon Reid og spillerne Bryce Reddick, Lasse Bo Knudsen og Christopher Frederiksen.
Jørgen indledte med at byde velkommen og en særlig velkomst til gæsterne fra Aalborg Pirates.
Mødet fortsatte med en række spørgsmål og en positiv dialog med træner og spillere.
Efter en kort pause efter delen med spillere og træner orienterede Jørgen kort om bestyrelsen og det arbejde, som har foregået den første lille måned efter den ordinære generalforsamling.
Bestyrelsen ønskede en dialog med medlemmerne omkring hvilke aktiviteter, som foreningen skulle varetage sammen med og for medlemmerne.
Der blev igangsat et mindre gruppearbejde og udbyttet med forslag til aktiviteter ses herunder:
Fester:
- 3 fester pr. sæson
- Evt. starte med spillerinterview
- Evt. starte med at spille hockey
Sociale aktiviteter:
- Udebanetur til hjemmebane (bus kører til Brønderslev og samler så op på vej retur til Gigantium)
- Pubcrawl – kan laves med forskellige ruter
- Fårup Sommerland – bus/samkørsel – sammenskudsgilde (mad)
- Rundbold om sommeren
- Funcenter
- Leo’s Legeland
- Sjov på is, kun skøjte
- Fællesspisning
- Spil ishockey – evt. supporterturnering
Happening:
- Bølgen – kræver arbejde men fedt når den kører
- Sange – nogle skal måske kortes af
- Lave nogle nye korte sange
- Mere simple sange
- Langsommere sange
- Fristedet Aalborg kan evt. hjælpe (Peter)
- Trommen tager meget af lyden
– ofte kan man kun høre trommen
– tromme/synge på skift =>> giver larm hele tiden - Lave noget på isen i pausen!
Generelt:
- Biotur
- Young Pirates – ting og aktiviteter for børn
– billige priser for børn
– link på hjemmeside med hvad der er spændende for børn
– flere aktiviteter for børn
– bedre kommunikation med ungdomsafdeling - Bus – ikke nødvendigvis tjene på bussen. Liv i bussen. Meget mere markedsføring. Fede plakater som reklame.
- Tjene penge til arrangementer;
- Vi vise os og tjener penge til brug på aktiviteter. Kræver at folk vil hjælpe.
- Vi er afhængige af vores medlemmer til at hjælpe med arrangementer og aktiviteter.
- Lav generelt fede/pæne plakater til markedsføring af alt Fanklubben laver.
- Lav flyers til at dele ud!
- Mosgaard er behjælpelig med at printe til brug i hallen.
- Tur til Sverige og se hockey.
- Ønske om klokke der signalerer, at der er 3 min til kampstart. Så den kan høres i foyer og evt. udendørs.
- Ishockeyspil – ved merchandiseboden
Der blev efterlyst forplejning, når der blev hjulpet til i forbindelse med aktiviteter og omkring kamp fra Aalborg Pirates. Peter fortalte, at der i år er mere fokus på dette, og såfremt der er nogen, som hjælper, og som ikke er blevet tilbudt, skal de blot henvende sig til en af de ansvarlige, så er han sikker på det løser sig.
Der arbejdes med at Fanklubbens medlemskort på sigt også kan blive et fordelskort.
Jørgen sluttede af med at takke for god ro og orden og takkede for en god og konstruktiv debat.
Noter af Laila Lund Larsen, sammenskrivning af Jørgen Nørgaard