Hvorfra fik du din hockeyopdragelse?
Jeg begyndte, da jeg var 6 år gammel i min hjemby Brno i Tjekkiet. Der var en nabo som gik rundt og spurgt os børn, om der var nogen, som ville prøve at spille ishockey, og det ville jeg gerne.
Da jeg var 16 flyttede jeg til Canada og derefter til Finland, og så endte jeg her i Danmark

Hvorfor ishockey, der er jo også andre sportsgrene?
Jeg spillede fodbold som barn og ung, når ishockey sæsonen var ovre for sjov, men ishockey var altid mit førstevalg.

Hvorfor kom du til Aalborg?
Jeg havde kontrakt med Odense, men jeg havde en mulighed for at kunne skifte i kontrakten, og jeg ville gerne noget nyt. Jeg kunne godt lide de gode ting, som Brandon og hans team gjorde sidste år, og jeg ville gerne hertil for at få noget succes.

Kendte du nogen på holdet inden, du kom hertil
Ja, jeg kendte Henry Hardarson, som jeg spillede med i Odense

 

Hvordan er det så at bo i Aalborg?
Jeg bor i Nørresundby, nær broen, centrum og byen. Det er en dejlig by, flinke mennesker, så  jeg har intet at klage over.

Final 4 – how was it to play and to win the trophy?
Det var en rigtig god oplevelse. Jeg havde vundet cuppen en gang sammen med Odense, men det var sjovt at spille i den store arena og med mang fremmødte fans. Vi spillede mod to gode mandskaber, og det var godt for holdet at vinde finalen. Det var den første for Pirates og den første i 10 år for Aalborg. Det var også en stor oplevelse for de unge spillere at vinde en titel.

Spillerne spillede to rigtig gode kampe, og jeg gjorde alt for at stoppe de pucks, som kom på mål – det gik jo fint, jeg synes selv, at jeg havde to gode kampe.
Vi havde døjet med, at vi ikke scorede nok mål, men så kom det i de to kampe, hvor der blev scoret mange mål.
Vores direktør var meget rørt, glad og stolt over at holdet fik succes, og da vi kom hjem fra Herning tog vi direkte på bar og fejrede det sammen med fansene.

Din største ishockey oplevelse?
I Finland vandt jeg et mesterskab med holdet, og selvfølgelig er det også en stor oplevelse at vinde den danske cup finale to gange. Jeg har også været på juniorlandsholdet –  så det er de tre største oplevelser, som jeg har haft.

Hvad forventer du af dig selv og holdet denne sæson?
For mit eget vedkommende, håber jeg, at jeg slutter stærkt, og for holdet går vi selvfølgelig efter mesterskabet.

De ti hurtige

  1. Civilstand: Jeg har en kæreste, som bor her, men hun skal snart tilbage for at arbejde.
  2. Bedste film eller serie: Batman, dark knight er en god film, og med hensyn til en serie, så kan jeg faktisk rigtig godt lide Vikings.
  3. Læser du bøger? Jeg læser ikke rigtig bøger, men jeg har læst bogen om Ibrahimovic.
  4. Fritidsinteresser: Min hobby er at spille Play Station, sagt med et grin. Vi har en hund, som jeg går ture med. Det er en golden retriever på to et halvt år, han er en skøn hund.
  5. Livret? Jeg kan godt lide Sushi
  6. Hvilken musik lytter du til? Lidt af det hele, men elektronisk musik eller klassisk RMB.  Jeg hører musik som passer til det humør, som jeg er i.
  7. Beskriv dig selv med få ord: Venlig og rolig.
  8. Hvorfor spiller du med nr. 29? Jeg valgt det som helt ung, og så er det hængt ved siden.
  9. Har du ritualer i forbindelse med en kamp? Nej, jeg er ikke så overtroisk. Vi har ikke rigtig de der “crasy spillere”, som skal gøre alt muligt inden en kamp.
  10. Hvad synes du om fansene i Aalborg? De er alletiders, og samtidig med at vi vinder, kommer der også flere i hallen. De støtter os også på udebane. Det var fedt, at der var så mange, som støttede os i Final 4.