Hvorfra fik du din hockeyopdragelse?
Den har jeg fået her i Aalborg. Jeg startede da jeg var 5-6 år, så jeg har altid spillet her og været glad for det.

Hvorfor ishockey?
Først var det faktisk håndbold, det gik jeg til en dag, og vi legede bare, så det gad jeg ikke. Min kusine var holdleder for et pigehold i ishockey i den gamle hal, og så tog hun mig med, og det blev så den sport, som jeg blev forelsket i.

Din største ishockey oplevelse?
Jeg var med i en kvartfinale til  U/20 VM, det var rigtigt stort, ja, og så min landsholdsdebut på A- landsholdet det var også stort. Så det er de to oplevelser der er de største.
Hvordan er mulighederne for en plads på VM holdet i år, tror du?
Det ser ud til, at der er godt besat i år, nu må vi se i fremtiden, alt kan ske, og jeg har været udtaget et par gange.  Jeg håber og tror på mig selv.

I vandt over Frederikshavn 4-0 i kampe, hvilke kommentarer har du til kvartfinalerne?
Det er selvfølgelig rigtig dejligt at vinde 4-0. Jeg syntes, at kampene var tætte, og Frederikshavn kunne måske godt have snuppet en sejr, men vi var der og vandt de fire kampe, hvilket viser stor styrke fra vores side.
Som Aalborg dreng kan man altid mærke, at det er anderledes, når man spiller mod Frederikshavn, det er lokalt, og det er årets sjoveste kampe, når vi spiller mod dem.
Nu glæder jeg mig til det, der kommer fremadrettet.

Hvad forventer du dig så af semifinale serien?
Vi møder Esbjerg, og de har været gode i et par år nu. Jeg glæder mig helt utroligt meget – det bliver en spændende serie. Nu må vi se, vi starter herhjemme på tirsdag, men jeg tror, at det bliver nogle rigtigt tætte kampe.

Forventer du, at I går videre?
Jeg tror, det bliver tæt, og at vi kommer langt ud i serien, jeg synes, at det er to lige gode hold, det er svært at sige, hvem der trækker det længste strå – og det er meget “på dagen”.

 

Bliver du i Aalborg næste sæson eller skal du ud og prøve noget andet?
Næste sæson bliver jeg i Aalborg, jeg har skrevet en kontrakt på to år, så jeg har et år tilbage i min kontrakt. Det er ihvertfald planen. Men på et tidspunkt, hvis chancen byder sig, kunne jeg måske godt finde på noget andet måske i udlandet, eller hvad nu der kunne byde sig.

De ti hurtige

  1. Civilstand: Jeg har en kæreste
  2. Bedste film eller serie: Det er Prison Break.
  3. Læser du bøger? Nej slet ikke.

  4. Fritidsinteresser: Jeg ser meget fodbold, det er mest engelsk fodbold, da jeg er Manchester United fan.
  5. Livret? Jeg elsker gammel dansk mad, f.eks. en hakkebøf med brun sovs og kartofler. Og flæskesteg er også godt.
  6. Hvilken musik lytter du til? Jeg er “rap fyren” Jeg hører både dansk og amerikansk rap. Men jeg kan høre næsten al musik.
  7. Beskriv dig selv med få ord: Glad nogle gange er jeg genert. Og som spiller aggressiv.
  8. Har du ritualer i forbindelse med en kamp? Jeg spiser 5 ½ time før en kamp. Jeg opvarmer rimeligt sent. Jeg sidder på min plads, indtil jeg skal varme op, og først der går jeg igang. Ellers plejer jeg, når jeg husker det, at tag udstyr på på venstre ben og fod først
  9. Hvilke planer har du for tiden efter din ishockeykarriere? Jeg har faktisk ikke færdiggjort en uddannelse endnu, så det skal jeg nok have gjort, når jeg har fundet ud af, hvad jeg vil. Jeg har ikke en stor erhvervsdrøm endnu. Jeg leder efter den hver dag,  og håber at det kommer, lige det, som jeg gerne vil.
  10. Hvad synes du om fansene i Aalborg? De er der altid, og de er dejlige. Der er rigtig god stemning, især her i kampene mod Frederikshavn. Der møder mange op og der er super god opbakning, selvom det nogle gange går skidt, så står de deroppe, og det betyder meget for os som spillere og som klub.