Hvorfra fik du din hockeyopdragelse?
Det gjorde jeg i den gamle skøjtehal i Samsøgade. De første 4-6 år havde jeg Brinkmann, Sebastian og Jonatans far, det var ham, som lærte mig at stå på skøjter.

Hvorfor ishockey?
Det ved jeg faktisk ikke. Vi boede et godt stykke fra en skøjtehal, men jeg ville spille ishockey, og det fik jeg lov til.

Du har ikke altid spillet i Aalborg, hvorfor rykkede du til Odense?
Det var på dengang, hvor troen til egne evner var større, end det jeg fik mulighed for på daværende tidspunkt. Der var nogle ældre spillere, som havde potentiale, som jeg syntes var gået i stå. Derfor ville jeg gerne ud og prøve mine egne evner af, jeg havde brug for luftforandring, og derfor tog jeg til odense – hvilke jeg ikke har fortrudt,

Hvorfor kom du så til at spille i udlandet (Sverige/Tyskland)?Jeg fik chancen for at komme til Sverige efter mit første VM. Det var hovedsageligt vores daværende landstræner Per Beckman, som fik sat det i søen, eller i hvert der fik skabt den første kontakt til Södertälje. Om det var det rigtige på det tidspunkt ved jeg ikke, men jeg slog til og fik chancen for at spille på et noget højere niveau. Om niveauet så var lidt for højt, det kan godt være, men jeg startede rigtigt godt, men blev så skadet og fik derefter minimale chancer, og det var ikke så sjovt. Da vi rykkede ned, valgte jeg at blive i Söndertälje i Allsvenska, og det var et rigtig godt år for mig, jeg havde egentlig ikke lyst til at være der, men efter to svære år, så gælder det bare om, at få noget is i fødderne, og det ledte mig videre til Tyskland. Der havde jeg fire gode år, og jeg havde højst sandsynligt spillet der endnu, hvis ikke klubben var blevet lukket. Det er en tid, som jeg savner og værdsætter rigtig, rigtig højt.

Hvordan var det at komme hjem igen?Det har været,  på godt og ondt, mega spændende. For det første har min kæreste og jeg fået lov til at have en hverdag sammen, det havde vi ikke i Tyskland. Det var hårdt, så det har været et stort plus.

Derefter kom jeg egentlig hjem, fordi jeg fik en mulighed for at tage en uddannelse ved siden af min ishockey, det havde jeg ikke, da jeg spillede i udlandet.Under meget fleksible vilkår har jeg fået muligheden for at leve min drøm og fokusere næsten 100 % på ishockeyen. Jeg har fået muligheden for at tage en uddannelse på eget favorable vilkår, og det er jeg dybt taknemlig for. Først og fremmet de personer, som har gjort det muligt.

Ja, og så det at komme hjem og spille for sin barndomsklub, det var jo en mulighed, som jeg havde og måske altid havde haft, men i min, føler jeg, bedst alder, så er det lidt sjovt

Du arbejder i Sparekassen Vendsyssel, er det det, du også skal , når din ishockey karriere er slut?
Jeg synes, at det er vildt sjovt, og det er synd, at jeg ikke kan være der noget mere.
Jeg har altid været god til at snakke med mennesker, og det er en betingelse for at have succes i salg. Også det at få mulighed for at hjælpe mennesker på vej i deres hverdag og i deres liv, og det er også det jeg gør her i klubben, hvor jeg forsøger at påvirke og  hjælpe de unge mennesker. Jeg har mulighed for at prøve at hjælpe unge som ældre med at få et solidt fundament i deres hverdag, det er utroligt inspirerende.
Er det der jeg skal være resten af mit liv? Det har nok været tanken. Min far har været i den verden i mange år og har noget familie i bankverdenen og i den finansielle verden, så det har altid været en mulighed og noget, som man har tænkt over.

Hvad forventer du af dig selv og af holdet i denne sæson?Man spiller for at vinde, ellers så må man finde noget andet at give sig til. Det vigtigste er, at vi udvikler os som hold. Vi har haft en blandet sæson, selvom vi på papiret har fået en masse point, og ligger der, hvor vi skal – ja, nok ikke i forhold til vores budget, men kvalitetsmæssigt skal vi ligge der.
Vi har stadig meget mere i tankerne, og det skal vi finde frem til slutspillet. Går det for godt i starten, så ebber det som regel ud i enden, det så vi jo sidste år.
Vi skal forsøge at finde konceptet og forberede os på slutspillet. Nu har vi egentlig haft nogle skade og vi havde rigtigt mange sidste år. En ting var, at vi løb tør for kræfter, men en anden var at vi nok aldrig rigtigt fik forberedt os på, hvilken mentalitet vi skulle have med ind i slutspillet. Det har vi lært, det er det, vi skal finde frem her i løbet af de sidste 20 kampe.

De ti hurtige

  1. Civilstand: Jeg har en kæreste og hun hedder Michelle. 
  2. Bedste film eller serie: Bedste film er Man on Fire og bedste serie er Entourage 
  3. Bedste bog? Game of thrones er helt klart de bedste bøger, som jeg har læst. 
  4. Fritidsinteresser: Lige nu har jeg ikke rigtig nogen, men vi kan godt lide at gå ind og få noget god mad og prøve noget forskelligt. Vi elsker at rejse, det er et privilegium, som jeg har haft, men ellers er der ikke rigtigt tid til noget. 
  5. Livret? Ikke noget specielt, jeg elsker at smage noget nyt. 
  6. Hvilken musik lytter du til? Der er jeg lidt kedelig, jeg lytter faktisk til alt. Jeg vil ikke sige, at jeg er til rock, men jeg kan godt høre rock og jeg vil ikke sig, at jeg er til teckni, men jeg kan godt høre techno – jeg lytter til det hele. Men da jeg var lille hørte mor meget Runrig, og skal jeg nævne noget, som er rigtig musik, jo der er rigtig meget god musik i dag, men det er meget elektronisk, så synes jeg at Runrig laver fantastisk god musik. 
  7. Beskriv dig selv med få ord: Ærlig og siger tingene, som de er.

  8. Hvorfor spiller du med nr. 61? Det er fordi min far er født i 1961, Jeg havde faktisk nummer 30/33 i S¨dertälje og Hamburg fordi det havde jeg på landsholdet, men i Odense havde jeg nummer 61, der startede det. 
  9. Har du ritualer i forbindelse med en kamp? Nej slet ikke.
  10. Hvad synes du om fansene? De er fantastiske – jeg ville ønske, at der var endnu større interesse og opbakning, og dermed ikke sagt, at dem, der er her, ikke bakker os op, fordi det er de fantastiske til. Men det kunne være rart, hvis der kom endnu flere. I Hamburg havde vi 7500 af de faste -og jo jeg ved godt at der er større opbakning og fankultur der, men det kunne være fedt, hvis vi kunne få flere sæsonkortholdere til, det ville være lækkert.