Skip to content

Fyrværkeri i hallen 30/12 2016

Jeg tror vi alle kan blive enige om, at fyrværkeri er fantastisk flot især, når det bruges, som det er tilsigtet!

I forbindelse med nytårsbraget i Gigantium fredag den 30/12 2016 blev der kastet romerlys på F-tribunen. F-tribunen er fansektionen for Aalborg Pirates’ fans og dermed også for Pirates Support!

Vedkommende, som kastede romerlyset, tog vagterne sig af og vedkommende kan vi informere om ikke er medlem af Pirates Support!

Lad det samtidigt være klart for alle, at vi i Pirates Support tager afstand fra enhver brug af romerlys eller andet fyrværkeri på tilskuerpladserne, hvor det kan skade både de øvrige tilskuere, men kan også afstedkomme at brandalarmen udløses med deraf følgende rømning af hallen mv. Helt uoverskuelige konsekvenser.

Desværre er denne handling blevet kædet sammen med Pirates Support, og det må vi på det kraftigste tilbagevise!

Vi skal være de første til at beklage både overfor Aalborg Pirates, spillere, ledere og officials, at det skete og vi vil gerne bidrage til, at det ikke sker igen!

Men endnu en gang understrege, at Pirates Support og vores medlemmer ikke havde noget med det at gøre!

På bestyrelsens vegne

Jørgen Nørgaard
Formand

Back To Top